|
|
- teknik og kommunikation |
|||||||||
|
Kontakt -
Spørgsmål / informationer omkring denne hjemmeside, kan rettes til - Jan, OZ1INN. Spørgsmål omkring Promotiontraileren - udlån / bookning / priser osv. kan rettes til - Jan, OZ1INN eller til EDR Esbjerg afdeling.
|
||||||||||
|
Regler for udlån af Promotiontraileren.
EDR Esbjerg afdelingen stiller deres nye Promotiontrailer til rådighed, for alle med interesse i at fortælle om de mange muligheder med Amatørradio, som f.eks. andre EDR afdelinger, foreninger, interessegrupper, museer osv. hvor de besøgende vil få et lille indblik, i en verden med spændende teknik og trådløs kommunikation.
Størrelse: HxBxL 3x2,3x5,7 m Vægt: 1,5 t Adgang: 3 m bred dobbelt fløjdør via overdækket trappe Let antennemast: 4,5m over jord. Strømforsyning: Fra generator eller fastnet, via udvendig tilslutning – 240V/10A. Kabeldør til gennemføring af antennekabler m.v. Mulighed for udvendig spotbelysning ved aftenarrangementer. Mulighed for udvendige højtalere (aktive) for tilslutning til station.
Indvendigt udstyr: Aflåseligt depotrum med 3 PC-er 40” fladskærm til præsentationer/film Spotbelyst metal væg til ophængning af plancher /plakater Stationsbord med 2 fladskærme 2 operatørstole
Information for udlån i EDR regi: Forespørgsel om udlån rettes skriftligt til EDR Esbjerg med angivelse af dato, varighed og formål. EDR Esbjerg leverer normalt ikke radioudstyr eller internetforbindelse i forbindelse med udlån. Plancher og øvrigt reklamemateriale kan, hvis de dækker formålet, lånes. Relevant (lokal) reklamemateriale til udstilling /uddeling leveres af rekvirenten. EDR Esbjerg sørger for transport/opstilling /nedtagning, men stiller ikke med personale til bemanding af udstillingen.
I forbindelse med et arrangement kan en kort beskrivelse, af lokal foreningen eller arrangementet, komme her på EDR Esbjerg afdelingens PR hjemmeside - www.amatørradio.dk
|
||||||||||
|
Udlån skal være omkostningsfrit for EDR Esbjerg. Omkostningerne vil omfatte kørepenge, bro /færgeafgifter samt diæter, og oplyses på forespørgsel. Til arrangementer hvor landsforeningen EDR finder det relevant, kan der ydes støtte til transportudgifter osv. - ansøgning herom skal i god tid inden et arrangement, rettes direkte til landsforeningens kontor. |
||||||||||
|
EDR Esbjerg forbeholder sig retten til at afslå udlån, hvis formålet ikke skønnes relevant, eller hvis det af planlægningsmæssige årsager ikke er muligt. Ligeledes kan f.eks. vejrforhold gøre at et aftalt arrangement, med kort varsel må aflyses.
|
|
|||||||||
|
||||||||||